Velkommen
Til den her avis syntes vi det ville vær dejligt med en julehistorie.... Så værsgo!
Den bedste julegave nogensinde
Nu bæres lyset frem stolt på din
krone...”
Nu ser jeg min datter komme
gående. Hun er med i Lucia-optoget. Lisa er syv år gammel, og jeg er 29 år
gammel. Jeg er en single-mor, fordi Lisas far min mand Charles Maddinson døde.
Jeg mødte Charles da jeg gik på highschool i London, og vi blev de der typiske
”highschool sweethearts”. Vi blev gift, fem år efter vi mødte hinanden. Så fik
vi Lisa halvanden år senere. Charles var brandmand og døde, mens han var ved at
redde en familie fra deres brændende hus. Familien nåede ud, men det gjorde
Charles ikke. Nå, ikke mere om det sørgelige. Lisa og jeg bor i London i en
lille villa, som ligger meget tæt på centrum. Vi flyttede nemlig fra København
for et par år siden.
Det
er meget tæt på juleaften, og vi er på den danske ambassade i London for at se
og høre Lucia-optog og spise æbleskiver. Jeg har en rigtig god ven som arbejder
på ambassaden, og han var også Charles’ bedsteven. Han hedder Andrew. Han har
virkelig hjulpet mig med at komme op at stå igen og sådan noget. Det er også
nærmest som om vi bor sammen, fordi vi hele tiden er sammen. Det er svært at
finde et tidspunkt på dagen, hvor jeg ikke sms’er, taler eller bare er sammen
med ham. Vi har også aftalt at holde jul sammen i år ligesom året før det og
året før det. Selvfølgelig har jeg også andre venner, men han er den eneste jeg
er så tæt på. Jeg har mine veninder, som jeg elsker så højt, og så har jeg også
mine forældre. Jeg skal snart ude og købe julegaver til dem alle sammen.
Det
er tid til at tage af sted, og det er middag. Så jeg har bestemt mig at tage
sammen med Lisa ud at købe julegaver til familien. Da vi ankommer til Lisas og
mit yndlings shopping-center, møder vi Andrew. Han er også ude og købe
julegaver. Vi går rundt i lang tid og prøver at finde de perfekte gaver til de
mennesker, der er i vores liv. Bagefter går vi alle sammen hjem til mig. Andrew
bliver hos mig, indtil Lisa er faldet i søvn.
Han
var der for mig i mine hårdeste tider, og igennem den tid har jeg måske eller måske
ikke fået følelser for ham. Men det er noget, jeg har ignoreret i lang tid. Det
er i sådan nogle tidspunkter, hvor de følelser bobler frem i min hjerne. Vi sad
og småsnakkede i omkring en halv time, indtil vi bestemte os for at se en film.
Det endte med at blive en romantisk komedie. Jeg må sige, at det var ret
imponerende, at han sad gennem hele filmen uden at klage. Der var det tidspunkt
i filmen hvor de to mennesker, man har håbet blev til et par gennem hele filmen,
endelig kysser, og på det tidspunkt satte Andrew filmen på pause, lænede sig
ind mod mig og kyssede mig. Det øjeblik kommer jeg aldrig til at glemme. Det
var nemlig den bedste julegave nogensinde.
