Danmark får færre flygtninge –

men flere flygtningebørn

Tænk tanken – at forlade din mor, far og alt hvad du kender for at blive børneflygtninge

Af Daniela Gram

De kom traskende fra Tyskland op ad de danske landeveje og motorveje. Politiet forsøgte at stoppe dem, men lod dem så gå videre. Mange ville videre til Sverige. De tog færger eller tog. Det var i 2015. Det største flygtning-år Danmark har oplevet i mange, mange år.

I dag kommer der ikke mere så mange flygtninge til Danmark. Til gengæld kommer der flere børneflygtninge. Eller ”uledsagede mindreårige”, som de hedder i det officielle sprog. Det tænker de færreste på, når vi taler om flygtninge.

De fleste af de børn er faktisk teenagere eller unge mænd fra Syrien og Afghanistan.  Alene i januar måned 2016 kom der 298 flygtningebørn. Det svarer til 18 procent af alle flygtninge, som kom til Danmark i januar 2016. Det er en større andel end i nogen måned i rekordåret 2015. Og i 2016 kom der i alt 2.144 uledsagede mindreårige, hvor 844 var fra Afghanistan, 584 fra Syrien og 168 fra Eritrea. I 2014 var det samlede tal 818, og i de foregående år kom der cirka 300 om året.

Det antal flygtningebørn, som kommer til Danmark, er som sagt stigende, selvom antallet af flygtninge er blevet mindre. Og med krigene i Syrien, Irak, Afghanistan og flere afrikanske lande vokser antallet at mennesker, der flygter. Og millioner af dem er børn. De har forladt alt og alle de kender. De fleste går ikke mere med deres forældre i hånden.

I Afrika har terrorgruppen Boko Haram, der kommer fra Nigeria, sendt 280.000 mennesker på flugt i det fattige land Niger. 41-årige Halima flygtede med sine seks børn. De blev tvunget til at forlade deres hjem, og den verden de kendte. Terrorgruppen var i fuld gang med at brænde huse ned og slå folk ihjel. Da der blev stille i landsbyen, var det bare om at komme væk. Børnene kunne ikke røre sig af bare frygt, de blev nødt til enten at blive trukket eller båret. Halima tog ikke andet end sine børn med sig. Desværre er Halimas historie ikke den eneste, der er tusinder på flugt.

Og det er hårdt at være uledsaget mindreårig flygtning. De skal ikke bare flygte fra krig eller undertrykkelse, der hvor de bor. De må også lade deres far og mor blive hjemme. Og når de uledsagede mindreårige asylansøgere så kommer til Danmark, skal de være under de samme rammer som en voksen, selvom de får en slags hjælper. En, der skal støtte og hjælpe dem gennem alt det her. Det er en slags advokat.

Men nogle kommuner er begyndt at tage sagen i deres egne hænder, når der tales om integrering. De er begyndt at sætte børnene direkte i folkeskolen. Også selv om det koster mange penge.

Nu er vi tilbage! : )

Da Trump blev taget i ed

Trump er nu præsident nummer 45 i USA, og det er stort. Nu at Trump er blevet præsident kan det faktisk komme til at koste rigtig mange danske jobs. Vi eksporter varer til USA for 100 mia. kr. hvert år og Trump vil formindske verdenshandel, så vi må se hvilke problemer det fører til. Trump vil indføre afgifter på både kinesiske og mexikanske varer. Prøv at tænke over, hvor mange gange du har vendt et produkt på hovedet, og der fx har stået "made in China". 

Trump har også en mening om miljø. Trump vil gerne lukke miljøstyrelsen EPA fordi regler og love for miljø ikke skal skade beskæftigelsen. Obamas plan for at sænke CO2 udslip i verden kommer nu i farezonen, fordi Trump er præsident.

Nu vil jeg komme under det emne jeg har valgt at kalde: “ung under Trump”. Mange tænker ikke så meget over det, men jeg synes at det er værre end mange tror. Jeg så en video på facebook forleden med børn rundt om i verden, som havde en eller anden form for sorte og hvide børn foran sig, nogle af dem havde dukker og andre havde tegninger. Som titlen på videoen sagde, gør vi noget helt forkert. De børn blev spurgt spørgsmål, som hvilken er den pæne, søde, gode, og hvilken er den onde, grimme, og uartige. Alle børn selv sorte de sorte sagde at den pæne, søde og gode var det hvide barn. Og som I selv kan regne ud sagde de at den onde, grimme og uartig en var den sorte. Under sådan en racistisk præsident som Trump hvordan vil USAs nye generation af børn se på fx mexikanske eller flygtninge? Vi må vel vente og se hvad der sker.

Steffen Gram var i Washington DC til Trumps indvielse. Han var sammen med de mange mennesker som stod udenfor, og så på mens Trump blev præsident. Derfor har jeg valgt at stille ham nogle spørgsmål.


Interview med Steffen Gram

Steffen Gram har været DR’s korrespondent i USA i sammenlagt 12 år, sidst fra 2005 til 2013. Han er i dag International Korrespondent i DR, hvor han bl.a. dækker udviklingen i USA. Han har dækket den amerikanske valgkamp, som Donald Trump vandt og var tæt på den nye præsident, da han blev taget i ed den 20. januar.

1.      Hvordan var stemningen, for du var oppe ved Kongressen, da Donald Trump blev taget i ed?

Stemningen var positiv, for amerikanerne fejrer tit indsættelsen af deres præsident som en fest, som en bekræftelse af, at deres demokrati fungerer. Hans tilhængere var glade. Der var jubel blandt de mere end en halv million, der var taget til Washington – også efter at han havde holdt sin tale. For det var en tale, der for alvor viste, hvor splittet et samfund det amerikanske er i dag.

Normalt taler en ny amerikansk præsident om sine planer og visioner for fremtiden, om hvor meget bedre samfundet bliver, om den amerikanske drøm. Den slags taler plejer at være positive og opløftende.

Donald Trumps tale var dyster. Han talte om at rydde op i ”sumpen” i Washington, om at han er folkets repræsentant, der nu kommer for at rydde ud i korruptionen. Han talte massivt om ”lov og orden”, om at ændre den måde, der bliver drevet politik på i USA i dag.

2.      Hvordan kommer det til at have indflydelse på amerikanerne?

Det mærkede amerikanerne allerede dagen efter, hvor USA oplevede de største kvinde-marcher, og måske de største demonstrationer nogensinde, landet over. Kvinder, der marcherede i protest mod Donald Trump og det syn på kvinder, som han har givet udtryk for, bl.a. i den video, hvor han talte om at ”tage på kvinder”. Men nu, hvor han har været præsident i mere end en måned, så tegner der sig en klar strategi for, hvad han vil gøre med det amerikanske samfund – en strategi som en af hans nærmeste medarbejdere, Steven Bannon, kalder ”deconstruction of the administrative state” – altså at bryde de mekanismer ned, som samfundet bliver styret efter.

Så Trump ser ud til at skære dybt i beskyttelsen af miljøet. Han vil afregulere bankverdenen, dvs. fjerne regler, der styrer den måde bankerne kan arbejde og tjene op penge på. Han vil skære dybt i budgetterne til Forbundsregeringens mange ministerier. Han vil sænke skatterne. Han vil skærpe jagten på og deportationerne af illegale indvandrere. Han vil bygge muren til Mexico – i en eller anden form. Han har skrottet den frihandelsaftale, som præsident Obama forhandlede på plads med 11 lande omkring Stillehavet. Han vil genforhandle den tyve år gamle frihandelsaftale NAFTA med Mexico og Canada.

Og så vil han ikke mindst sætte udgifterne til det amerikanske militær op med hele 10 %, dvs. 58 milliarder dollars eller 420 milliarder danske kroner om året, så det samlede militærbudget bliver på ca. 550 milliarder dollars.

3.      Hvordan tror du det kommer til at påvirke Danmark?

Donald Trump i Det hvide Hus har allerede skabt usikkerhed for den danske regering og for danske virksomheder, der lever af at eksportere til amerikanerne. For regeringen betyder Trumps mange udtalelser om NATO og om Putin og Rusland, at regeringen og Folketinget kommer til at gentænke det danske forsvar. Trump kræver – som amerikanerne har gjort det i mange år – at vi betaler 2% af vores bruttonationalprodukt til det fælles forsvar i NATO. Det gør Danmark ikke. Så vi skal til at sætte udgifterne til forsvaret op. Samtidig bliver den danske regering nødt til at tænke den tanke, at hvis USA ikke kommer Danmark til hjælp, hvordan skal vi så forsvare os?

Og det er en helt ny udfordring.

Så har Trump skabt usikkerhed om EU. Trump kan ikke lide EU, slet ikke ideen bag EU. Han siger, at han ikke vil forhandle handelsaftaler med EU. Han vil helst forhandle med enkeltlande. Men det kan vi ikke i EU. Så hvad sker der med handelen til USA? Det ved vi ikke endnu. Dermed ved vi heller ikke, hvordan Trump eventuelt vil gøre det sværere for danske firmaer at sælge til USA, med mindre de slår sig ned i USA, producerer der og dermed skaber amerikanske arbejdspladser. Det gør mange danske firmaer allerede, men hvis Trump sætter import-afgifter på varer fra Danmark produceret i Danmark, kan det komme til at koste Danmark dyrt.

4.       Der er fortsat stor modstand mod Trump i USA, men er han upopulær overalt?

Donald Trump vandt det amerikanske valg i november, fordi han vandt flertallet af det amerikanske valgmandsstemmer. Hillary Clinton fik flere stemmer, men hun fik sine stemmer i stater, der ikke blev afgørende for det endelige valg.

Dertil kommer, at republikanerne i USA har flertal i begge Kongressens 2 kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. De har flertal i langt de fleste amerikanske delstater, og de sidder på de fleste guvernørposter i landet.

Det kan overraske her i Danmark, hvor vi hele tiden har haft et billede af den meget populære præsident Obama. Og Obama var populær – specielt blandt demokraterne. Men Obama var nærmest forhadt blandt republikanerne. Dertil kommer så konsekvenserne af finanskrisen,. Der ramte amerikanerne meget hårdt.

Så de amerikanske vælgere foretrak Trump for Hillary Clinton. De ville have noget andet og noget nyt. Og så havde de ikke fuld tillid til Hillary Clinton.

Så ja, Trump bliver kritiseret voldsomt, fordi han opfører sig nærmest som en ”autokrat”. Han erklærer bl.a. medierne krig. Han siger, at medierne er folkets fjende. Men mange af hans tilhængere synes, at det er ok. De mener, at han gør, hvad de netop valgte ham til – at rydde op i alt det, som de hader og det er bureaukratiet i Washington, medierne, den politiske korrekthed.

Men Trumps popularitet i dag er stadig beskeden i forhold til den popularitet nyvalgte præsidenter plejer at nyde, en måned efter de er valgte. Og utilfredsheden med ham er stadig svagt stigende. Men han hatr kun været præsident i lidt mere end en måned. Så meget vil forandre sig.  

Af Daniela Gram 8.c